ABC-analyse af lagervarer: Beregn klasser, der virker

Hjem » Ressourcer » ABC-analyse af lagervarer: Beregn klasser, der virker

Anslået læsetid: 10 Minutter

En ABC-analyse af lagervarer inddeler varerne efter deres årlige forbrugsværdi: den mængde, du bruger på et år, ganget med omkostningen pr. enhed. A-varer står for den største andel af denne værdi, B-varer for den næste andel og C-varer for resten. Målet er at lægge indsatsen i lagerstyringen dér, hvor den har størst økonomisk effekt.

For en produktionsvirksomhed er der endnu et vigtigt spørgsmål: Hvilken vare kan standse en ordre, hvis den mangler? En billig bolt kan høre til i klasse C og alligevel forsinke en hel montage. ABC viser, hvor pengene bruges, men ikke hvilke opgaver der kan sættes i gang uden risiko for materialemangel.

Brug klassificeringen til at fastlægge fornuftige retningslinjer for indkøb og lagerstyring. Knyt derefter materialetilgængeligheden til produktionsplanen med SkyPlanner APS, så en billig komponent, der mangler, får opmærksomhed, når den truer leveringen – ikke kun når de årlige udgifter til den er høje.

Hvad A, B og C egentlig betyder

I en analyse af forbrugsværdien viser klasserne, hvor den økonomiske værdi er koncentreret – ikke kvalitet, avance eller prioritet i produktionen.

• A-varer udgør den første og største andel af den årlige forbrugsværdi. Her bør du følge nøje med i, om lagerbeholdningerne er korrekte, hvor meget du har forpligtet dig til at købe, og om der er overskydende lager.
• B-varer udgør den næste andel. Faste styringsrutiner og regelmæssig opfølgning giver som regel mere mening end at håndtere hver vare som en undtagelse.
• C-varer udgør den resterende, mindre andel af forbrugsværdien. Ofte kan den løbende genopfyldning og administration forenkles uden at udsætte produktionen for materialemangel, der kunne være undgået.

Et almindeligt udgangspunkt er at placere cirka 80% af forbrugsværdien i A, de næste 15% i B og de resterende 5% i C. Det er grænser, I vælger som led i jeres lagerstyring, ikke universelle regler. Den faktiske fordeling hos jer kan være anderledes.

Den velkendte 80/20-tankegang beskriver, hvordan værdien kan være koncentreret i en relativt lille gruppe varer. Det betyder ikke, at præcis 20% af jeres varenumre skal være A-varer. Beregn først fordelingen i stedet for at tvinge antallet af varer til at passe ind i et bestemt mønster.

Sådan beregner du ABC-klasser for lagervarer

Start med en klart afgrænset gruppe varer, for eksempel de indkøbte materialer og komponenter, der bruges på en fabrik. Brug den samme tolvmånedersperiode og det samme omkostningsgrundlag for alle varer. Bland ikke råvareforbrug og færdigvarernes fulde værdi i én rangordning uden at tage højde for overlap: Det kan medføre, at den samme underliggende materialeværdi tælles med to gange.

1. Indsaml oplysninger om forbrug og enhedsomkostninger

Registrer den forbrugte mængde i perioden og omkostningen pr. enhed for hvert varenummer. Sørg for, at enhederne stemmer overens: En mængde opgjort i styk kræver en omkostning pr. styk, ikke pr. kasse. Brug samme valuta og et ensartet værdiansættelsesgrundlag for hele listen.

Historisk forbrug er et praktisk udgangspunkt, men kontrollér, om det er repræsentativt for den kommende produktion. Et udgået produkt, en ny kontrakt eller en periode, hvor materialemangel begrænsede forbruget, kan gøre det seneste år misvisende. Hvis du i stedet bruger en prognose for årsforbruget, skal det fremgå tydeligt, og grundlaget skal bruges konsekvent.

2. Beregn den årlige forbrugsværdi

Årlig forbrugsværdi = årligt forbrugt mængde × omkostning pr. enhed

Det er værdien af forbruget over et år, ikke værdien af dagens lagerbeholdning. En vare kan have en lille lagerbeholdning og stadig stå for en stor årlig udgift, fordi den genbestilles ofte.

Det er heller ikke salgsprisen eller omsætningen. I denne analyse af materialer til produktionen rangordner du varerne efter omkostningen ved det, produktionen forbruger.

3. Sortér fra højeste til laveste værdi

Læg de årlige forbrugsværdier sammen for at finde totalen, og sortér derefter varerækkerne i faldende orden. Rangordn ikke alene efter enhedsprisen. Et billigt materiale, der bruges i meget store mængder, kan placere sig over en dyr del, der kun bruges lejlighedsvis.

4. Beregn hver vares andel og den kumulerede andel

Varens værdiandel = varens årlige forbrugsværdi ÷ samlet årlig forbrugsværdi × 100%

Den kumulerede andel er den løbende sum, efterhånden som du bevæger dig ned gennem den sorterede liste. Den viser, hvor klassegrænserne skal trækkes.

5. Tildel klasser efter en fastlagt grænseregel

Ved en 80/15/5-fordeling fylder du A op, indtil den kumulerede værdi når eller overstiger 80%, og derefter B, indtil den når eller overstiger 95%. De resterende varer er C. Hvert varenummer skal holdes samlet i én klasse.

Med denne regel hører den vare, der overskrider en grænse, til i den klasse, du er ved at fylde op. Hvis den næste vare får A til at gå fra 79% til 83%, forbliver varen i A, og B begynder på den følgende række. Du kan også vælge en anden konsekvent regel. Dokumentér den, så den næste analytiker kan nå frem til samme resultat. Håndter også varer med samme værdi konsekvent, så en ændret sorteringsrækkefølge ikke skaber uforklarlige klasseskift.

Regneeksempel: En C-vare kan bruges tusindvis af gange

Forestil dig en produktionsvirksomhed, der analyserer seks indkøbte materialer. Tallene nedenfor er et regneeksempel, ikke kunderesultater. Den årlige forbrugsværdi er i alt $100.000. Rækkerne er sorteret efter denne værdi. De to rækker med samme værdi beholder deres indbyrdes rækkefølge fra den oprindelige vareliste.

Materiale	Årligt forbrug	Omkostning pr. enhed	Årlig forbrugsværdi	Andel af totalen	Kumuleret andel	Klasse
Motorer	200	$300,00	$60.000	60%	60%	A
Huse	400	$50,00	$20.000	20%	80%	A
Aksler	600	$20,00	$12.000	12%	92%	B
Tætninger	6.000	$0,50	$3.000	3%	95%	B
Bolte	30.000	$0,10	$3.000	3%	98%	C
Etiketter	100.000	$0,02	$2.000	2%	100%	C

For husene er beregningen 400 × $50 = $20.000. Divideret med $100.000 giver det en andel på 20%. Sammen med motorernes 60% bringer det den kumulerede andel op på 80% og afslutter klasse A.

Aksler og tætninger tilføjer 15%, så B afsluttes ved 95%. Bolte og etiketter står for de sidste 5% og hører derfor til i C med denne fordeling.

Bemærk, hvad beregningen ikke fortæller. Virksomheden bruger 30.000 bolte, men de er stadig C-varer, fordi den årlige omkostning er relativt lille. C betyder ikke, at varen sjældent bruges, er udgået eller uden risiko kan mangle på lageret. A betyder heller ikke, at motorerne automatisk skal have forrang i køen til maskinen.

Brug klasserne til at styre varerne forskelligt

Klassificeringen skaber først værdi, når den ændrer måden, I arbejder på. Fastlæg retningslinjer, en ansvarlig og en fast opfølgningsrutine for hver klasse i stedet for blot at føje et bogstav til varestamdataene.

Klasse	Fokus i den daglige lagerstyring	Det bør du undgå
A	Følg nøje med i indkøbsforpligtelser og overskydende lager. Kontrollér ofte, at lagerbeholdningerne er korrekte, hvor fejl indebærer en betydelig økonomisk risiko. Hold øje med ændringer i efterspørgsel og omkostninger.	At købe ekstra ind, blot fordi en vare er i A, eller at reducere lageret så kraftigt, at forsyningen bliver upålidelig.
B	Brug faste retningslinjer for genopfyldning, og gennemgå afvigelser regelmæssigt. Undersøg varer, hvis værdi eller forsyningsmønster ændrer sig.	At lade mellemgruppen falde mellem to stole uden styring, mens A-varerne styres stramt, og C-varerne følger enkle rutiner.
C	Reducer arbejdet med bestilling og håndtering ved at bruge passende pakningsstørrelser, et to-kasse-system eller leverandøraftaler. Bevar en tilstrækkelig buffer til at dække den faktiske forsyningsrisiko.	At bruge en lav årlig forbrugsværdi som begrundelse for at se bort fra mangler, holdbarhed eller produktionens afhængighed af varen.

Hvor ofte lageret skal tælles, og indkøbene gennemgås, afhænger af jeres drift. En vare med stabilt forbrug og pålidelige registreringer kræver en anden opfølgning end en vare med gentagne lagerdifferencer, selv om de tilhører samme klasse.

En større bestilling af en C-vare kan tilsvarende være økonomisk fordelagtig, hvis den sparer gentaget indkøbs- og håndteringsarbejde, men ikke hvis materialet overskrider sin holdbarhed eller bliver ukurant. ABC hjælper med at målrette opfølgningen; metoden beregner hverken den optimale ordrestørrelse eller det nødvendige sikkerhedslager.

Træf beslutningen om sikkerhedslager særskilt. Fastlæg bufferen ud fra usikkerhed, genanskaffelsestid og konsekvenserne af en mangel frem for at anvende den samme lagerprocent på alle A-, B- eller C-varer.

Vurder betydningen for produktionen, før I ændrer lagerpolitikken

Inden I reducerer kontrollen med C-varerne, skal I vurdere, hvad der sker, hvis den enkelte vare ikke er til rådighed. Undersøg, om der findes en godkendt erstatning, hvor hurtigt en ny forsyning kan nå frem, og hvilke kundeordrer der afhænger af varen.

Gør det synligt ved siden af ABC-klassen, hvor kritisk varen er for produktionen. En bolt i C-klassen uden en godkendt erstatning kan kræve akut handling ved mangel, selv om indkøbet ikke kræver samme grundige opfølgning som en motor i A-klassen. I behøver ikke omklassificere bolten til A for at tage højde for den risiko.

Variation i efterspørgslen er endnu et forhold, der skal vurderes særskilt. To varer med samme årlige forbrugsværdi kan have vidt forskellige forbrugsmønstre: Den ene bruges jævnt, mens den anden trækkes fra lageret i store mængder med mellemrum. Undersøg mønstret, før I indfører samme genopfyldningsrutine for begge.

Forestil jer, at motorer og huse til en montageordre er til rådighed, men at den nødvendige bolt mangler. Målt i værdi ser materialedækningen god ud. I praksis kan montagen dog ikke afsluttes uden den komponent. At sætte arbejdet i gang tidligt risikerer blot at skabe ufærdige enheder, ekstra håndtering og endnu en kø at holde styr på.

Det relevante næste spørgsmål er ikke: »Hvilken klasse tilhører bolten?« Det er: »Hvornår kan ordren faktisk køres, og hvad kan teamet lave i mellemtiden?«

Knyt alle materialeklasser til produktionsplanen med SkyPlanner

SkyPlanner APS inddrager materialetilgængelighed i planlægningen sammen med produktionsressourcer, skiftehold, afhængigheder mellem operationer og prioriteter. Når planlægning med hensyn til materialer er aktiveret, tager Arcturus højde for tilgængelige materialer og forventede indgående leverancer ved beregning af opgavernes starttidspunkter. Efter disse regler planlægges en opgave ikke til at starte, før de nødvendige materialer er til rådighed.

Dermed bliver den manglende bolt en begrænsning i planlægningen og ikke blot en linje med lav værdi i en lagerrapport. I kan gennemgå de planlagte operationer og færdiggørelsestidspunkter i Gantt-visningen i stedet for manuelt at sammenholde lagerbeholdninger med de enkelte maskiners opgavekøer. Det giver færre planlagte opstarter uden de nødvendige materialer og gør leveringsproblemer synlige tidligere.

Leveringsdatoerne på indkøbsordrer angiver, hvornår materialerne forventes at være til rådighed. Når en indkøbsordre bekræftes som leveret, opdateres lagerbeholdningen; en forventet modtagelse er ikke det samme som materiale, der allerede er på lager. Hvis leverandøren ændrer den forventede dato, skal I opdatere oplysningerne og genberegne produktionsplanen for at se konsekvenserne for arbejdet.

Det er stadig jer, der fastlægger prioriteterne. Arcturus beregner rækkefølgen inden for de regler og den kapacitet, I definerer, så I kan vurdere konsekvenserne for de berørte leveringsaftaler frem for selv at flytte hver enkelt operation. Derfor er SkyPlanner et nyttigt supplement til ABC-styring: Den økonomiske opfølgning forbliver målrettet, mens vurderingen af, om produktionen kan gå i gang, tager højde for de komponenter, hver opgave faktisk kræver.

SkyPlanner kan integreres med ethvert ERP- eller MES-system via sit åbne REST API. I kan beholde det system, der rummer jeres indkøbs- og varedata, og samtidig forbinde det med en produktionsplan, der tager højde for materialetilgængeligheden.

Hvad et bedre materialeoverblik ændrede hos Eskomatic

Eskomatic, der udfører maskinbearbejdning som underleverandør, arbejdede tidligere med opgavekøer, der i vid udstrækning blev vedligeholdt manuelt i et ældre ERP- og produktionsstyringsmiljø. Det krævede en indsats at skabe et samlet overblik, og det begrænsede indblik i materialetilgængeligheden betød, at en mangel kunne dukke op for tæt på en opgaves planlagte start.

Da SkyPlanner blev koblet til det eksisterende ERP-system, fik teamet en visuel opgavekø i Gantt, automatisk kapacitetsplanlægning og et tydeligere overblik over materialemangler. I sin kundehistorie om SkyPlanner fortæller Eskomatic om færre produktionsstop på grund af manglende materialer og mere præcis fastlæggelse af leveringsdatoer.

Erfaringen viser, hvad der kan forbedres i driften ud over selve klassificeringen: Planlæggeren kan se materialeproblemet i sammenhæng med det arbejde, det påvirker. Det er en grund til at forbinde lagerstyring med produktionsplanlægning frem for at forvente, at en ABC-klasse i sig selv sikrer leveringen.

Start med én materialegruppe og én konkret materialemangel

Vælg en klart afgrænset materialegruppe, beregn forbrugsværdierne, og aftal klassegrænserne. Indfør de tilhørende styringsprincipper, og vurder derefter, hvor kritiske C-varerne er for produktionen, før I forenkler genopfyldningen. Revurder klassificeringen, når efterspørgslen, omkostningerne eller produktmikset ændrer sig. Gennemgå også nye varer og varer uden forbrug særskilt frem for at antage, at det historiske forbrug fortæller hele historien.

Brug ABC til at målrette den økonomiske opfølgning. Brug SkyPlanner til at omsætte materialetilgængelighed og kapacitet til en plan, som produktionen kan følge.

Book en demonstration af SkyPlanner, og tag udgangspunkt i en nylig montageordre, der blev forsinket af en manglende komponent. Medbring materialebehov, forventet modtagelsesdato og produktionsrute, og se, hvordan manglen ændrer den planlagte start og afslutning i sammenhæng med jeres øvrige arbejde. Vil I hellere udforske systemet først, kan I prøve SkyPlanner med demodata.