Tidsstudier i produktionen: Fastlæg en brugbar standardtid

Hjem » Ressourcer » Tidsstudier i produktionen: Fastlæg en brugbar standardtid

Anslået læsetid: 11 Minutter

Tidsstudier i produktionen måler et defineret arbejde, så du kan fastlægge, hvor lang tid det bør tage under bestemte forhold. Ved et direkte tidsstudie med stopur opdeler du arbejdet i elementer og observerer, hvor lang tid de tager. Hvor det er relevant, korrigerer du til normalt arbejdstempo og medregner begrundede tidstillæg for at nå frem til en standardtid.

Det afgørende ord er defineret. Et gennemsnit af sidste måneds tidsregistreringer på opgaver kan blande forskellige metoder, materialemangel og oplæringstid sammen. Måler du tiden hos din hurtigste operatør, får du et andet tal, men ikke nødvendigvis en bedre standard.

Et brugbart studie giver dig en tid, som du kan forklare, validere og opdatere, når arbejdet ændrer sig. SkyPlanner hjælper dig derefter med at bruge realistiske operationstider i planlægningen af hele ordrebeholdningen. Så slipper du for blot at rette et tal i ERP og manuelt genopbygge køen ved hver berørt maskine.

Observeret tid, normaltid og standardtid

De tre tidsværdier besvarer forskellige spørgsmål:

Tid	Hvad den betyder	Hvad der skal være kendt
Observeret tid	Hvor lang tid det registrerede arbejde faktisk tog	Metoden, målingens start- og slutpunkter samt forholdene under observationen
Normaltid	Tiden for det definerede arbejde ved referencetempoet	En begrundet tempovurdering af det tempoafhængige manuelle arbejde
Standardtid	Normaltid inklusive de relevante tidstillæg	Hvilke tidstillæg der gælder, og hvordan de beregnes

En standardtid er ikke en hastighedsrekord. Den angiver tiden for en defineret metode udført af en oplært og rutineret person ved referencetempoet, inklusive de nødvendige tidstillæg.

En standardtid for manuelt arbejde er heller ikke automatisk den tid, en maskine skal reserveres i. Maskinen kan køre, mens operatøren kontrollerer det foregående emne. Hold fast i den forskel gennem hele studiet: Først fastlægger du arbejdsindholdet, og derefter afgør du, hvordan det belaster hver enkelt ressource.

Vælg målemetode efter arbejdet

Et direkte tidsstudie med stopur egner sig til stabilt, gentaget arbejde, hvor du kan observere de enkelte elementer. Det er et godt valg, når du skal forstå, hvorfor en eksisterende standard er forkert, og ikke blot erstatte den med endnu et estimat.

Andre situationer kræver en anden tilgang:

• Lignende opgaver indeholder kendte elementer. Et valideret system med standardtidsdata kan kombinere fastlagte elementtider, forudsat at metoden og de faktorer, der påvirker tiden, stemmer overens. Slå ikke forskellige produkter sammen i ét gennemsnit.
• Den manuelle arbejdsmetode udformes, før produktionen starter. Med et system med forudbestemte bevægelsestider kan tidsforbruget beregnes ud fra definerede bevægelser. Det kræver oplæring i at anvende det valgte system, ikke et gæt på tempovurderingen i et stopursstudie.
• Du skal forstå, hvad tiden på et skift går med. Stikprøveobservationer kan bruges til at estimere, hvor stor en andel af tiden der går med aktiviteter eller forsinkelser. Det kan understøtte vurderingen af tidstillæg, men giver ikke i sig selv en detaljeret tid for hvert kort arbejdselement.
• Processen bestemmer varigheden. Beregn eller kontrollér maskintiden ud fra programmet eller procesparametrene, og undersøg operatørens arbejde separat.

Historiske opgaveregistreringer er stadig nyttig dokumentation. Undersøg, hvad de omfatter, før du bruger dem som standard: En registreret varighed, der indeholder ventetid på manglende materialer, kan ikke alene fortælle dig, hvor meget manuelt arbejde der normalt indgår.

Den følgende metode fokuserer på et direkte tidsstudie af gentaget arbejde.

1. Definer metoden, før du starter uret

Vælg en operation, hvor en mere troværdig standard får betydning for en konkret beslutning. Det kan for eksempel være en hårdt belastet montagestation eller en tilbagevendende opgave, hvis varighed jævnligt overrasker i planlægningen.

Beskriv produkt og revision, udstyr, værktøj, hvordan materialerne er placeret og tilgængelige, arbejdsrækkefølgen og de krævede kvalitetskontroller. Angiv, hvilke hændelser der markerer start og slut. Gør det klart, om resultatet gælder pr. emne, pr. cyklus eller pr. batch, og hold den indledende omstilling særskilt.

Gennemgå beskrivelsen med dem, der udfører operationen. Forklar, hvorfor studiet gennemføres, og hvordan resultaterne skal bruges. Deres viden afdækker ofte nødvendigt arbejde, som et eksisterende estimat ikke medtager, for eksempel genopfyldning af en fikstur eller en periodisk kontrol.

Observer en oplært operatør, der bruger den fastlagte, sikre metode. Hvis fiksturen stadig er under ombygning, eller operatøren stadig er ved at lære rækkefølgen, skal metoden først stabiliseres. Flere stopursmålinger gør ikke en ustabil proces til et pålideligt grundlag for en standard.

2. Registrer elementer, hyppigheder og afvigelser

Opdel operationen ved tydelige hændelser, der kan observeres: huset er placeret i fiksturen, fastgørelseselementerne er spændt, kontrollen er afsluttet. Adskil tempoafhængigt manuelt arbejde fra maskinstyret tid. Registrer arbejde, der kun udføres indimellem, såsom skift af en beholder, sammen med hyppigheden i stedet for at regne, som om det sker for hvert emne.

Gem elementtiden, de relevante forhold og en eventuel tempovurdering for hver observation. Notér afbrydelser, når de opstår. Hvis en komponent mangler, eller et værktøj går i stykker, skal hændelsen og dens varighed registreres særskilt. Slet ikke bare den lange måling, og gem den heller ikke i gennemsnittet for det normale arbejde.

Indsaml observationer fra repræsentativ produktion, ikke blot fra ét uafbrudt forløb, som er nemt at måle. Undersøg, om samme metode under samme forhold giver nogenlunde ensartede elementtider. Hvis ikke, skal du finde årsagen: En anden placering eller tilgængelighed af materialer kan kræve en særskilt metode, mens en enkelt målefejl kræver en dokumenteret rettelse.

Der findes ikke et universelt antal cyklusser, som gør et studie tilstrækkeligt. Antallet af observationer afhænger af variationen, den nødvendige præcision og den beslutning, standarden skal understøtte. Brug et indledende sæt observationer til at vurdere spredningen, og fastlæg derefter den nødvendige stikprøvestørrelse ud fra de valgte krav til konfidens og præcision. En person med uddannelse i arbejdsmåling kan foretage den vurdering. Ti næsten identiske målinger fra ét usædvanligt produktionsforløb kan ikke erstatte repræsentativ dokumentation.

3. Omregn observationer af manuelt arbejde til normaltid

Beregn en repræsentativ observeret tid for hvert element ud fra sammenlignelige målinger, typisk som deres aritmetiske gennemsnit. Gem begrundelsen, hvis du udelader en måling. Hvis tempoet varierer mellem observationerne, skal de tilhørende målinger omregnes til normaltid, før de kombineres, frem for at bruge en gennemsnitlig tempovurdering uden direkte sammenhæng med målingerne.

En tempovurdering sammenligner det observerede manuelle arbejdstempo med et defineret referencetempo. På en skala, hvor normalt tempo er 100%, er beregningen:

Normaltid for manuelt arbejde = observeret manuel tid × tempofaktor

En tempovurdering på 110% svarer til en faktor på 1,10. Det betyder, at det observerede arbejde blev udført hurtigere end referencetempoet, så normaltiden er længere end den observerede tid. En tempovurdering under 100% giver den modsatte korrektion.

Tempovurderingen er ikke en procentsats, man vælger for at få resultatet til at passe med den gamle standard i ERP. Den kræver en oplært bedømmer, en konsekvent reference og en vurdering, der foretages, mens arbejdet observeres. Hvis du ikke kan begrunde tempovurderingen, skal resultatet bevares som en observation frem for at blive præsenteret som en standard ved normalt tempo.

Brug tempofaktoren på de relevante manuelle elementer, ikke ukritisk på hele operationens forløbne tid. En automatisk varmecyklus på tre minutter bliver ikke længere, fordi den person, der lagde emnet i, arbejdede ved 110%. Når tempoet ændrer sig mellem observationerne, skal hver tid gemmes sammen med den tilhørende tempovurdering, så beregningen afspejler det, der faktisk blev observeret.

4. Medregn tidstillæg på et klart grundlag

Normaltiden for selve arbejdet dækker ikke alle berettigede tidsbehov i løbet af en arbejdsdag. Personlige behov, det behov for restitution, som arbejdet medfører, og relevante uundgåelige forsinkelser skal håndteres på en passende måde.

Fastlæg tidstillæggene ud fra arbejdsforholdene, den anvendte metode til arbejdsmåling og dokumentation for de pågældende aktiviteter eller afbrydelser. Mere omfattende observationer eller stikprøveobservationer kan hjælpe med at fastlægge tiden til tilbagevendende støtteaktiviteter og forsinkelser. Behovet for restitution kræver en vurdering af arbejdet og forholdene. En procentsats kopieret fra en anden fabrik kan ikke erstatte den vurdering.

Hold også styr på nødvendigt arbejde, der kun udføres indimellem. Hvis et regelmæssigt beholderskift allerede indgår som et element, skal tiden ikke medregnes igen i et generelt tillæg for forsinkelser. Gør heller ikke ethvert nedbrud, der kunne undgås, eller enhver ventetid på manglende materialer til en fast del af arbejdsindholdet. Registrer tabene, så der kan gøres noget ved dem, og gør det klart, hvordan de håndteres i planlægningen.

Regneeksempel: Fra observationer til en standard

Forestil dig en stabil manuel montageoperation. Tallene nedenfor illustrerer beregningen; hverken tempovurderingen eller tidstillægget er anbefalinger til din fabrik. Antag, at de anførte elementer udføres efter hinanden, én gang pr. montage, og at den, der udfører studiet, har begrundet en tempovurdering på 110% for det observerede manuelle arbejde.

Manuelt element	Valgt observeret tid	Tempofaktor	Normaltid
Monter huset	30 sekunder	1,10	33 sekunder
Fastgør den samlede enhed	40 sekunder	1,10	44 sekunder
Kontrollér og læg i bakke	20 sekunder	1,10	22 sekunder
Gentaget arbejde i alt	90 sekunder		99 sekunder

Der skal også skiftes beholder for hver 20 montager. Normaltiden for beholderskiftet er fastlagt særskilt til 60 sekunder, så det bidrager med 60 ÷ 20 = 3 sekunder pr. montage. Det samlede arbejdsindhold målt i normaltid er dermed 102 sekunder pr. montage.

Antag nu, at studiet fastlægger et tidstillæg på 15 % af normaltiden:

Standardtid = normaltid × (1 + tidstillæg)

102 × 1,15 = 117,3 sekunder pr. montage.

Det har betydning, hvad procenten beregnes af. Hvis tidstillægget i stedet er angivet som 15 % af den samlede standardtid, skal du bruge:

Standardtid = normaltid ÷ (1 − tidstillæg)

102 ÷ 0,85 = 120 sekunder pr. montage.

Resultaterne er forskellige, fordi »15 %« beskriver to forskellige forhold. Dokumentér, hvilket beregningsgrundlag standardtiden bygger på. Den næste planlægger skal ikke være nødt til at regne baglæns fra slutresultatet for at finde det.

5. Validér og frigiv en standardtid, der kan vedligeholdes

Inden du erstatter den gældende standardtid, skal du kontrollere resultatet ved yderligere kørsler med samme metode og under samme forhold. Sammenlign tilsvarende mængder med samme tidsmæssige afgrænsning, og medtag det periodiske arbejde og de tidstillæg, som standardtiden dækker. At én cyklus afsluttes hurtigere end en standardtid inklusive tidstillæg, er ikke dokumentation for, at tillægget skal fjernes.

Gennemgå uforklarede afvigelser med operatøren og den metodeansvarlige. Hvis resultatet ikke holder, fordi et væsentligt arbejdselement mangler, skal studiet rettes. Hvis metoden varierer, skal varianterne defineres. Du skal ikke blot øge standardtiden, indtil alle historiske tidsregistreringer passer ind.

Sørg for sporbar dokumentation af:

• Hvilket produkt, hvilken operation og metodeversion samt hvilke ressourceforhold standardtiden gælder for.
• De oprindelige observationer, arbejdselementernes hyppighed og håndteringen af undtagelser.
• Principperne for tempovurdering, den konkrete vurdering og beregningen af normaltiden.
• Tidstillæggenes kategorier, dokumentationsgrundlag og beregningsgrundlag samt den resulterende standardtid.
• Valideringsresultatet, den ansvarlige for gennemgangen, ikrafttrædelsesdatoen og de forhold, der skal udløse en ny gennemgang.

Frigiv standardtiden gennem jeres produktionstekniske godkendelsesproces. Godkendelsen bekræfter, at dokumentationen og afgrænsningen er egnede til brug. Den erstatter ikke måling med et tal, man har forhandlet sig frem til.

Gennemgå standardtiden igen, når værktøj, materiale, konstruktion, kontrolkrav eller arbejdsmetode ændres, og når sammenlignelige faktiske tider viser en vedvarende, uforklaret afvigelse. Gem den tidligere version, så du kan skelne mellem en reel metodeforbedring og en ændring i måden, tiden registreres på.

Omsæt standardtiden til den rette ressourcebelastning

Inden du indtaster resultatet i en planlægningsmodel, skal du spørge: Hvilken ressource reserveres med denne tid?

I eksemplet med udelukkende manuelt arbejde beskriver standardtiden montagearbejde på én station. Ved en bearbejdningsoperation kan operatørarbejde, automatisk maskinkørsel og kontrol overlappe. Lægger du alle tiderne sammen, overvurderer du, hvor længe maskinen er optaget. Bruger du kun skæretiden, risikerer du derimod at udelade ilægning, som skal være afsluttet, før næste cyklus kan starte.

Tegn operatørens og maskinens aktiviteter på parallelle tidslinjer, når overlap har betydning. Fastlæg, hvornår hver ressource er optaget, og om operatøren faktisk kan arbejde på en anden opgave under den automatiske kørsel. Antag ikke, at ubemandet kørsel betyder, at operatøren er ubegrænset til rådighed.

Afstem også tidstillæggene med ressourcekalenderen. En pause, der allerede er trukket fra den tilgængelige arbejdstid, må ikke reducere kapaciteten endnu en gang gennem et tidstillæg for samme pause. Bevar studiets standardtid, men dokumentér, hvordan dens bestanddele omsættes til planlagt varighed og tilgængelig kapacitet.

Se vores guide til cyklustid i produktionen for beregning af tid pr. emne og særskilt fordeling af omstillingstid ved forskellige ordrestørrelser. Her skal vi først afklare noget mere grundlæggende: om den underliggende standardtid overhovedet repræsenterer det definerede arbejde.

Brug bedre tidsgrundlag i planlægningen med SkyPlanner

En korrigeret varighed har betydning ud over den operation, du har undersøgt. Den ændrer, hvor meget tid opgaven optager i maskinens kø, hvornår efterfølgende arbejde kan starte, og hvordan andre ordrer konkurrerer om den samme kapacitet. At opdatere én stamdataværdi er kun begyndelsen på det planlægningsarbejde.

Med SkyPlanner kan du definere varigheden af procestrin, opstillings- og nedtagningstider, egnede arbejdsstationer og afhængigheder. Arcturus, systemets kunstige intelligens til finplanlægning, beregner produktionsplanen ud fra de ressourcer og prioriteter, du har konfigureret, og Gantt-visningen viser resultatet. Du kan se konsekvenserne af mere realistiske varigheder på tværs af ordrebeholdningen i stedet for manuelt at lægge hver berørt kø om. Du fastlægger prioriteterne og fastholder beslutninger med regler og låsninger.

SkyPlanners værktøjer Timer og ShopFloor understøtter registrering af tid og mængder, så du har faktiske produktionsdata til senere gennemgange. SkyPlanner kan også forudsige varigheden af procestrin ud fra historiske tidsregistreringer. Det hjælper dig med at holde planlægningsestimaterne forankret i erfaringerne fra produktionen. Tidsstudiet svarer på, hvor lang tid det definerede arbejde bør kræve ved normalt tempo. Forudsigelser baseret på historik hjælper med at estimere varigheden ud fra registreret produktion. Hold de to formål adskilt, når du vælger, hvilket input du vil bruge.

Mamecs erfaringer viser, hvorfor koordineret finplanlægning er vigtig. Den finske producent havde tusindvis af indbyrdes afhængige arbejdsordrer, hvor prioriteringen blev styret ud fra leveringsdatoer på papirordrer. SkyPlanner blev integreret med virksomhedens Oscar ERP og blev den primære platform til produktionsplanlægning. Mamec fortæller om et fælles overblik over produktionen i realtid og en klart mindre arbejdsbyrde i planlægningen. Historien illustrerer værdien af at styre den samlede plan frem for at lade hver kø afhænge af en særskilt manuel beslutning.

Vælg SkyPlanner, når bedre operationstider skal omsættes til en bedre produktionsplan. Systemet kan integreres med ethvert ERP- eller MES-system via sit åbne REST API, så du kan beholde dine eksisterende systemer og samtidig bruge realistiske varigheder i finplanlægning med begrænset kapacitet.

Book en demo af SkyPlanner, og medbring den gældende standardtid for én operation, dokumentationen fra tidsstudiet, nyere faktiske tider og en typisk produktionsrute for en ordre. Det giver dig et konkret udgangspunkt for at se, hvordan en veldokumenteret tid kan forbedre den plan, produktionen arbejder efter. Hvis du hellere vil gå på opdagelse først, kan du prøve SkyPlanner med demodata.