Samlede fremstillingsomkostninger: Beregning og forklaring

Hjem » Ressourcer » Samlede fremstillingsomkostninger: Beregning og forklaring

Anslået læsetid: 11 Minutter

De samlede fremstillingsomkostninger er periodens påløbne omkostninger til forbrug af direkte materialer, direkte løn og indirekte produktionsomkostninger. De omfatter også arbejde, der endnu ikke er afsluttet ved periodens udgang, og ikke kun varer, der er klar til afsendelse.

Formlen er:

Samlede fremstillingsomkostninger = Forbrug af direkte materialer + Direkte løn + Indirekte produktionsomkostninger

Det er enkelt at lægge de tre tal sammen. Det afgørende arbejde ligger i at sikre, at de dækker samme måned og samme afgrænsede produktion, uden at nogen omkostning tælles med to gange. Så kan du besvare spørgsmålet bag beregningen: Er fremstillingen blevet dyrere, fordi materialer og arbejdskraft koster mere, fordi I har brugt mere af dem, eller fordi arbejdet ikke forløb som planlagt?

SkyPlanner APS hjælper med at forbinde det økonomiske spørgsmål med virkeligheden i produktionen. Tidsregistreringer på opgaver, indberettede produktionsmængder og materialeforbrug giver et bedre grundlag for at forstå, hvad der er sket. Den fælles, AI-baserede produktionsplan hjælper jer med at løse de koordineringsproblemer, der fører til unødig ventetid og et konstant behov for at rette op på rækkefølgen af opgaver. Dermed går mere af den kapacitet, I betaler for, til de ordrer, I skal levere.

Sørg for et ensartet grundlag for de tre omkostningsposter

Vælg en rapporteringsperiode, for eksempel en kalendermåned, og fastlæg, hvilken fabrik eller hvilket produktionsområde den dækker. Indsaml lagerbevægelser, registreringer af arbejdstid i produktionen og de relevante fabriksomkostninger for perioden. Brug de påløbne omkostninger med de nødvendige periodiseringer frem for blot at lægge månedens betalte fakturaer sammen.

Aftal faste principper for omkostningsberegningen med økonomiafdelingen. Denne beregning giver et internt styringsmæssigt billede af produktionsaktiviteten; lovpligtig værdiansættelse af lageret kan kræve yderligere reguleringer. En brugbar sammenligning fra måned til måned kræver en fast afgrænsning, ikke en ny klassificering, hver gang et tal ser ugunstigt ud.

Direkte materialer: Medregn forbruget i produktionen, ikke alle indkøb

Direkte materialer er råvarer og komponenter, som kan henføres til de produkter, der fremstilles. Det kan for eksempel være metalplader til et kabinet eller indkøbte komponenter, der monteres i det.

For en lagerbeholdning, der kun indeholder disse direkte materialer, gælder:

Forbrug af direkte materialer = Primobeholdning af direkte materialer + Nettokøb − Ultimobeholdning af direkte materialer

Brug lagerværdier, ikke kun mængder, og anvend samme værdiansættelsesmetode hele vejen igennem. Nettokøb skal tage højde for relevante returneringer af indkøbte materialer, rabatter og anskaffelsesomkostninger. Hvis lagerbeholdningen også indeholder indirekte forbrugsmaterialer til produktionen, skal deres forbrug trækkes fra posten for direkte materialer og i stedet medregnes under indirekte produktionsomkostninger.

En materialeleverance er ikke automatisk en del af månedens forbrug i produktionen. Ligger materialet stadig på råvarelageret ved månedens udgang, trækkes det ud af beregningen via ultimobeholdningen. Omvendt kan materialer, der bruges i denne måned, være købt tidligere.

Afstem lagerbevægelserne med udleveringer til produktionen, returneringer og registrerede tab. Kasseret materiale må ikke forsvinde fra opgørelsen, blot fordi det ikke blev til et godkendt færdigt emne. Hold unormale tab synlige som særskilte poster, så de kan behandles korrekt i regnskabet og undersøges i produktionen, frem for ubemærket at indgå som produktivt forbrug.

I SkyPlanner kan operatører indberette fejlbehæftede emner, når de registrerer en opgave, og systemet tager højde for materialeforbruget til dem. Det hjælper med at holde omkostningen ved et fejlbehæftet emne synlig ved siden af den godkendte produktion. Kontrollér forbrugsregistreringerne op imod det arbejde, der faktisk er udført. En uændret stykliste kan ikke i sig selv forklare, hvorfor en bestemt batch krævede ekstra materiale.

Direkte løn: Knyt persontimer til den rette omkostning

Direkte løn er omkostningen til medarbejdere, der arbejder direkte på produktionsopgaver. En praktisk beregning er:

Direkte lønomkostninger = Summen af (Direkte persontimer × Relevant lønomkostning pr. time)

Beregn omkostningen for hver medarbejder eller lønsatsgruppe, før du lægger beløbene sammen. Medregn de arbejdsgiveromkostninger, der efter jeres principper henføres til direkte løn, såsom lønrelaterede afgifter og personalegoder, og ikke kun grundlønnen. Behandl overtidstillæg ensartet, og afstem tidsregistreringerne på opgaverne med lønregistreringerne, så der er gjort rede for den betalte produktionstid.

Brug persontimer, ikke ordrens samlede gennemløbstid. To personer, der arbejder i én time, giver to persontimer. En maskine, der kører uden opsyn i en time, medfører ikke nødvendigvis en times direkte arbejde. Fælles arbejdsledelse, vedligeholdelse og andre støttefunktioner i produktionen hører normalt under indirekte løn, når det ikke er økonomisk hensigtsmæssigt at henføre dem til den enkelte opgave.

I SkyPlanner knytter tidsregistreringerne det faktisk udførte arbejde til medarbejderen og produktionsopgaven. Rapporten over forventet og faktisk tidsforbrug sammenligner planlagte varigheder med faktiske produktionstider. Det giver dig et udgangspunkt for at undersøge en overskridelse, før du antager, at problemet er lønsatsen.

Indirekte produktionsomkostninger: Medregn støttefunktioner én gang

Indirekte produktionsomkostninger omfatter blandt andet fabrikshusleje, afskrivning på produktionsudstyr, fælles forsyningsomkostninger, vedligeholdelse, indirekte materialer og indirekte løn. Salgsomkostninger og generel virksomhedsadministration indgår ikke i denne beregning af fremstillingsomkostninger.

Når du opgør en afsluttet periodes samlede omkostninger, skal du lægge de faktisk påløbne indirekte omkostninger sammen inden for den aftalte fabriksafgrænsning. Hvis opgaverne allerede er påført indirekte omkostninger via en forudbestemt sats, skal det fordelte beløb afstemmes med de faktiske indirekte omkostninger. Læg ikke hele puljen af faktiske indirekte omkostninger oven i opgaveomkostninger, hvor de allerede indgår.

Du har også brug for en ensartet fordelingsmetode, når du fordeler indirekte produktionsomkostninger på de enkelte produkter eller ordrer. Det er en anden opgave end at opgøre månedens samlede fabriksomkostninger: Få først styr på, hvad puljen indeholder, og beslut derefter, hvordan den skal fordeles på de enkelte opgaver.

Eksempel på samlede fremstillingsomkostninger for én måned

Forestil dig en fremstillingsvirksomhed, der afslutter månedens produktionsregnskab. Råvarelageret omfatter både direkte materialer og indirekte forbrugsmaterialer til produktionen. Tallene nedenfor er eksempler og er angivet i amerikanske dollar.

Omkostningspost	Beregning for måneden	Omkostning
Samlet materialeforbrug	$24.000 i primobeholdning + $86.000 i nettokøb − $30.000 i ultimobeholdning	$80.000
Forbrug af direkte materialer	$80.000 i forbrug − $5.000 i indirekte forbrugsmaterialer, der indgår i indirekte produktionsomkostninger	$75.000
Direkte løn	1.200 persontimer × $30 i timeomkostning inklusive arbejdsgiveromkostninger	$36.000
Indirekte produktionsomkostninger	$5.000 i indirekte forbrugsmaterialer + $12.000 i indirekte løn + $9.000 i husleje + $6.000 i forsyningsomkostninger + $8.000 i afskrivninger + $4.000 i vedligeholdelse	$44.000
Samlede fremstillingsomkostninger	$75.000 + $36.000 + $44.000	$155.000

Rækken med et materialeforbrug på $80.000 er et mellemtrin i beregningen, ikke en ekstra omkostning, der skal lægges til det endelige beløb. De $5.000 i indirekte forbrugsmaterialer indgår én gang, under indirekte produktionsomkostninger. Lønsatsen på $30 omfatter allerede de arbejdsgiveromkostninger, der er henført til direkte løn, så de må ikke lægges til igen andre steder.

Resultatet betyder, at der er påløbet fremstillingsomkostninger på $155.000 i løbet af måneden. Det betyder ikke, at virksomheden har købt materialer for $155.000, færdiggjort varer med en kostpris på $155.000 eller solgt varer med en kostpris på $155.000.

Skeln mellem påløbne omkostninger og kostprisen for færdige og solgte varer

Noget af månedens arbejde kan stadig være uafsluttet. Nogle af de varer, der er færdiggjort i måneden, kan stadig ligge på lager. Disse lagerbevægelser forklarer forskellen mellem de samlede fremstillingsomkostninger, kostprisen for færdigproducerede varer og kostprisen for solgte varer.

Vi fortsætter med samme eksempel og antager, at primobeholdningen af varer under fremstilling er $20.000, og at ultimobeholdningen af varer under fremstilling (WIP) er $25.000. Uden andre reguleringer af værdiansættelsen bliver beregningen:

Kostpris for færdigproducerede varer = Primo WIP + Samlede fremstillingsomkostninger − Ultimo WIP

$20.000 + $155.000 − $25.000 = $150.000

Der overføres altså $150.000 til færdigvarelageret. Stigningen i beholdningen af varer under fremstilling forklarer, hvorfor kostprisen for den færdiggjorte produktion er lavere end månedens påløbne omkostninger.

Antag nu, at færdigvarelagerets primobeholdning er $18.000, og ultimobeholdningen er $23.000:

Kostpris for solgte varer = Primobeholdning af færdigvarer + Kostpris for færdigproducerede varer − Ultimobeholdning af færdigvarer

$18.000 + $150.000 − $23.000 = $145.000

Brug periodens samlede omkostninger på $155.000 til at vurdere produktionsaktiviteten. Brug fremstillingsomkostningerne for færdigproducerede varer på $150.000, når du undersøger, hvad der er tilgået færdigvarelageret. Når du vurderer bruttofortjenesten, skal du sammenholde kostprisen for solgte varer på $145.000 med den tilhørende salgsomsætning. Trækker du månedens samlede fremstillingsomkostninger direkte fra omsætningen, blander du produktionsaktivitet sammen med salg af varer, som ikke nødvendigvis er de samme.

Den samme skelnen er vigtig for enhedsomkostninger. Det kan være misvisende at dividere månedens samlede fremstillingsomkostninger med antallet af færdigproducerede enheder, når beholdningen af varer under fremstilling ændrer sig. For en færdigproduceret serie af sammenlignelige produkter skal du dividere de fremstillingsomkostninger, der er henført til serien, med antallet af godkendte færdige enheder. Ved en blandet produktion bør du sammenligne omkostningsberegnede ordrer eller produktfamilier frem for at betragte alle færdige emner som ens.

Find ud af, hvorfor en serie kostede mere end forventet

Et højere samlet beløb for måneden er ikke automatisk tegn på lavere effektivitet. I kan have fremstillet flere produkter eller haft en mere krævende produktsammensætning. For at undersøge effektiviteten skal du sammenligne det faktiske forbrug med det normerede materiale- og tidsforbrug for det faktiske antal godkendte enheder.

Forestil dig, at I igen producerer en serie på 100 godkendte kabinetter. Ifølge det aftalte beregningsgrundlag er der afsat 200 kg materiale og 10 direkte arbejdstimer til den mængde. Specifikationen og produktionens omfang er uændrede.

Ressourceforbrug	Normeret for 100 godkendte enheder	Faktisk for 100 godkendte enheder	Ekstra direkte omkostninger
Materiale	200 kg × $5/kg = $1.000	220 kg × $5,50/kg = $1.210	$210
Direkte løn	10 timer × $30/time = $300	12 timer × $32/time = $384	$84

Meromkostningen til materialer består af to dele:

• Prisafvigelse: 220 kg faktisk forbrug × ($5,50 − $5) = $110.
• Forbrugsafvigelse: (220 kg faktisk forbrug − 200 kg normeret forbrug) × $5 = $100.

De $110 peger på materialernes værdiansættelse, indkøbsvilkårene eller indkøbsprisen. De $100 peger på et merforbrug, som kan skyldes materialeudnyttelsen ved skæring, kassation, omarbejde eller andre forhold i produktionen. Den faktiske pris på $5,50 er den kostpris, der er henført til det forbrugte materiale, og er ikke nødvendigvis leverandørens seneste tilbudspris.

Lønomkostningerne kan opdeles på samme måde:

• Satsafvigelse: 12 faktisk forbrugte timer × ($32 − $30) = $24.
• Tidsafvigelse: (12 faktisk forbrugte timer − 10 normerede timer) × $30 = $60.

Undersøg, om timesatsen ændrede sig på grund af overarbejde eller bemandingen på opgaven. Se de ekstra timer i sammenhæng med omstilling, gentaget arbejde og notater på opgaven. En tidsafvigelse viser, hvor du skal lede; den beviser ikke i sig selv, at operatøren arbejdede ineffektivt.

Tilsammen forklarer afvigelserne $294 i ekstra direkte omkostninger, inden de indirekte produktionsomkostninger undersøges. De kalder også på forskellige beslutninger. En forhandling om materialeprisen løser ikke dårlig materialeudnyttelse ved skæring, og en lavere lønsats løser ikke problemet med opgaver, der gentagne gange venter på en forudgående operation. Hvis serien er blevet belastet med indirekte produktionsomkostninger efter en standardsats, skal du undersøge forskellen mellem de fordelte og de faktiske indirekte produktionsomkostninger særskilt i stedet for at blande den ind i disse direkte omkostningsafvigelser.

Brug omkostningsanalysen til at forbedre produktionsplanen

Når årsagen er klar, skal du sætte ind dér, hvor den opstod. Et problem med materialeprisen skal håndteres gennem indkøb og specifikationer. For stor kassation kræver tiltag inden for proces eller kvalitet. Men når betalt arbejdstid går tabt, fordi arbejdet ikke er klar til næste trin, og planen gentagne gange må lægges om, er løsningen en produktionsplan, der koordinerer arbejdet.

Se på kabinetternes vej gennem skæring, bukning og montage. I montagen er der ledige operatører, men de bukkede dele er ikke klar. Arbejdslederen ændrer rækkefølgen i køen; senere kræver den forsinkede serie overarbejde for at nå afsendelsen. Problemet er ikke blot en dyr arbejdstime. Det er, at de nødvendige operationer og de tilgængelige ressourcer ikke var afstemt tidsmæssigt.

SkyPlanners AI til detailplanlægning, Arcturus, beregner en sammenhængende plan ud fra arbejdsstationer, skiftehold, operatører, operationernes varighed, afhængigheder og prioriteter. Når planlægning med hensyn til materialetilgængelighed er aktiveret, indgår materialernes tilgængelighed også i beregningen. Du fastlægger prioriteterne og fastholder beslutninger med låsninger; Arcturus beregner de resulterende tidspunkter og viser dem på Gantt-tidslinjen.

Det giver planlæggeren mulighed for at koordinere kabinetternes produktionsrute med de andre ordrer, der konkurrerer om kapaciteten til bukning og montage, frem for at rette hver ressources kø hver for sig. Når forholdene ændrer sig, gør en genberegning af den fælles plan konsekvenserne for det efterfølgende arbejde synlige. Der bruges mindre tid på at vedligeholde separate lister, og den kapacitet, I betaler for, kan bruges på nødvendige ordrer frem for unødig ventetid.

Vurder både den økonomiske effekt og resultatet i produktionen. Undgået overarbejde kan reducere udgifterne. At færdiggøre endnu en nødvendig ordre på det samme betalte skift giver nyttig kapacitet, selv om lønudgiften er uændret. Begge dele har værdi, men de giver ikke det samme økonomiske resultat.

Hvad en sammenhængende produktionsplan ændrede hos Mamec

Mamec fremstiller blandeteknologi og højteknologiske produkter på kontrakt. Tidligere prioriterede virksomheden tusindvis af indbyrdes afhængige arbejdsordrer ved hjælp af arbejdssedler på papir og planlægningsfunktionerne i sit ERP-system. Det var svært at få overblik over den samlede belastning, og den manuelle prioritering belastede produktionsstyringen.

Virksomheden koblede SkyPlanner sammen med Oscar ERP og tog AI-baseret detailplanlægning i brug, som tager højde for den tilgængelige kapacitet og giver et fælles overblik over arbejdet. Virksomheden fortæller om mindre stilstand ved arbejdsstationerne, et markant mindre planlægningsarbejde og mere fornuftige gennemløbstider. Når maskinarbejderne ved, hvad næste opgave er, kan de også forberede det kommende arbejde under lange kørsler.

Erfaringen viser, hvilke muligheder en omkostningsanalyse kan afdække i produktionen: en mere pålidelig rækkefølge i arbejdet og bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet. Det er en grund til at undersøge tab som følge af manglende koordinering på din egen fabrik frem for blot at acceptere dem som en del af månedens samlede omkostninger.

Tag en omkostningsoverskridelse med til en demo af SkyPlanner

Vælg SkyPlanner, når du har brug for at koble faktiske produktionsdata til en fælles plan, der fungerer i praksis, så analysen af sidste måneds omkostninger kan hjælpe med at forbedre de næste ordrer. SkyPlanner kan integreres med ethvert ERP- eller MES-system via sit åbne REST API, så du kan forbedre detailplanlægningen og samtidig bruge dine eksisterende systemer.

Book en demo af SkyPlanner, og medbring en gentagelsesordre med oplysninger om normeret materialeforbrug, faktisk forbrug, planlagt og faktisk arbejdstid samt produktionsruten gennem de involverede ressourcer. Brug eksemplet til at drøfte, hvor overskridelsen opstod, og hvordan en anden plan ville ændre arbejdet. Hvis du hellere vil udforske systemet først, kan du prøve SkyPlanner med demodata.